Gaveidéer Til Valentinsdag 2021: Hvis Du Har Et budget

Valentinsdag 2021 er en rigtig god mulighed for at redefinere romantik. Som vi ved, kan de fleste traditionelle datemuligheder til valentinsdag, selv noget så simpelt som at spise ude eller se den seneste Hollywood-romcom i biografen, ikke rigtig lade sig gøre lige nu. Når det kommer til romantiske gaver, så bliver du nødt til … at tænke ud af boksen. Specielt hvis du har et budget, men stadig gerne vil overraske din partner eller nyeste flamme og vise ham/hende/dem, at du kan lide dem. Læs videre for at få inspiration til din valentinsdags-indkøbsliste!

 

Sikkerhed er det nye sort: find en maske til deres smukke ansigt

 

Du så det komme, ikke? Selvom det lyder kedeligt, så er det en perfekt måde for dig at vise den, du er sammen med, at du går op i deres sikkerhed og helbred. Og stil. Hvis du er usikker i forhold til dine valgmuligheder, så tag den sikre løsning – FFP2-masken, eller, hvis det skal være fancy – FFP3-masken. Fordi filtre med høj beskyttelsesevne er det nyeste nye. Maskefiltre, ikke Instagram-filtre, haha. 

 

Noget småt (eller stort) til hjemmehyggen

 

Arbejder din udkårne hjemmefra i øjeblikket? I så fald vil han/hun/de nok ikke synes, at en elegant skjorte eller bluse, et rødt slips eller tørklæde vil være specielt praktisk, på nær når det kommer til det lejlighedsvise Zoom-møde. Prøv i stedet med noget afslappet og praktisk, såsom behagelige hjemmesko, en cardigan eller en sjov T-shirt. Eller noget med mere hudkontakt 😉

 

Læs mere: En gratis vs. premium datingprofil på SugarDaters: Hvilken er den rigtige for dig?

Budgetvenlig opgradering af hjemmekontoret

 

Siden vi har et budget, så vil valentinsdag 2021 ikke være det rigtige tidspunkt at spendere en masse på tech gadgets, designerborde eller smarte kontorstole. Men det er ikke ensbetydende med, at du ikke kan give din partner en lille ting til at huske ham/hende/dem på dig, som kan sættes på deres bord. For eksempel nogle friske blomster, en fidget spinner, en bamse eller et hjerteformet billede af jer to (eller kun dig – bare sørg for, at det er ’godkendt til arbejdspladsen’, for, du ved, et hjemmekontor er stadig en arbejdsplads).

 

Jeres billedskønne good life dating-kærlighedshistorie


Nu vi taler om billeder, så er der en romantisk gave, du måske skal overveje, selv hvis dit budget er nærmest lig nul. Saml en bunke af billeder og videoer, som bringer minder tilbage om jeres specielle tid sammen ind til videre, både offline og online. Og lav en digital collage, en kort video ved brug af gratis software eller … en PowerPoint-præsentation. Uanset hvilket medie, du vælger, vil denne gave minde jer om alle de dejlige stunder, I har haft, mens I var på dates, ude at rejse og bare havde det sjovt. Og det vil sende et budskab om, at alle disse stunder blot var begyndelsen på jeres good lift datting-historie.

 

Kærlighed er sødt

 

Undervurder ikke effekten af en hjerteformet æske chokolade. Selvom du måske synes, det virker simpelt, så er der en grund til, at denne valentinsdags-genganger er og har været en klassiker gennem tiden. Det er symbolsk. Det er yndigt. Og, vigtigst af alt, det er sødt. Præcis ligesom din udkårne.