RedenUngs Rådgivning: Alder er bare et tal … eller?

Det er vigtigt at være ærlig omkring din alder, når du sugardater, da det ellers kan få alvorlige konsekvenser.

Du kender det måske selv, at det er den aldersmæssige forskel mellem dig og sugardaddy, der er spændende ved sugardating. Du tænker, at du kan få nogle fantasier og ønsker opfyldt ved at være sammen med et ældre menneske, som er et andet sted i livet end dig selv, og som kan præsentere dig for den verden, du ellers aldrig ville få adgang til.

På Sugardaters.dk skal man være 18 år for at oprette en profil, men ved online-dating kan man jo let lyve sig ældre. I RedenUngs anonyme chatrådgivning møder vi ofte unge, der er kommet i klemme, fordi de simpelthen ikke har været ærlige omkring deres alder. At lyve om sin alder kan virke uskyldigt, for er alder ikke bare et tal? Men det kan faktisk få alvorlige konsekvenser, som:

  • Manglende hensyn
    Der vil typisk tages færre hensyn til en sugarbabe eller boytoy over 18 år , da sugardaddy automatisk vil tro, at du er mere erfaren. Mange unge bruger online-dating som den første kontakt til seksuelle oplevelser, så måske er det endda din første sexoplevelse. Men hvis du dater en ældre mand, så ved han oftest, hvad han kan lide af sex , og han ved også, at med erfarne seksuelle partnere kan man springe et par led over indimellem.
    Risikoen er derfor, at du får overskredet dine grænser, eller at du gør noget, som du ikke er parat til.

  • At gøre noget, du ikke er parat til, fordi du ikke får sagt fra
    Som ung er du ikke lige så bevidst om dine seksuelle grænser, som du er, når du bliver ældre, da det er noget, som kommer med alderen og erfaringen. Af denne grund er grænserne nemmere at overskride, hvis du har løjet dig ældre, og derfor er der risiko for, at du kommer til at gøre noget, som du slet ikke er parat til.

  • Voldtægt og seksuelle krænkelser
    Lyver du dig yngre, er der desværre større risiko for seksuelle krænkelser. Både fordi du ikke får sagt fra, ikke kan sige fra eller ikke tør sige fra – men også fordi der er nogle mænd, som måske vil forsøge at krænke unge mennesker. Når man er meget ung, så er disse mænd ret farlige, fordi de ofte er meget svære at gennemskue, og fordi de ved, at unge mennesker er nemmere at overtale.

  • Gøre sugardaddy til kriminel
    Du kan sætte din sugardaddy i en situation, som han ikke har lyst til at være i, og som han nok havde fravalgt, hvis han kendte din rigtige alder. Ligesom hvis han havde løjet om at være 30 år – og faktisk er 50 år. Det er ikke rart at blive løjet for, og man mister tilliden til andre mennesker. Desuden kan en sugardaddy komme til at stå i en situation, hvor han reelt bryder loven uden at vide det.

Derfor er det vigtigt, at du altid er ærlig om din alder, også selvom du måske har løjet dig ældre i din profil for at få adgang til Sugardaters.dk. At være ærlig kan give andre en forståelse for, hvorfor du har brug for at tage den i et langsommere tempo.

Men anbefalingen herfra er klar: Er du under 18 år, når du læser dette blogindlæg, så skal du altså lukke din profil og vente med at netdate, indtil du er fyldt 18 år. Vi ved godt, at sugardating er virkelig spændende, men der er også mange gode grunde til, at aldersgrænsen er 18 år ☺.

Mvh.
Julie, RedenUng

Og hvis du sidder og kan genkende dig selv, eller én du kender, i nogle af disse situationer og har brug for en snak, kan du kontakte os – enten gennem en fortrolig snak her på siden eller gennem vores anonyme chatrådgivning. Rådgivningen er åben søndag til torsdag i tidsrummet 19-22.

Mød os også på Facebook, Instagram og via hjemmesiden: www.redenung.dk

Ansvarsfraskrivelse: Synspunkter og udtalelser, som kommer til udtryk via indlæg på denne blog, tilhører forfatterne og afspejler eller repræsenterer nødvendigvis ikke SugarDaters®’s holdninger eller meninger.