Tal pænt!

I takt med at SugarDaters® stiger i popularitet og i antal medlemmer, er antallet af brugere, der ikke taler pænt til hinanden desværre også steget. At tale pænt til hinanden og være engle og gentlemænd er essentielt for, at konceptet sugardating fungerer. Sugardating består af søde SugarBabes og SugarMamas og galante BoyToys og SugarDaddies, der hver især skal forsøde hinandens tilværelse med komplimenter, søde ord, respekt og en samhørighed, som man ikke oplever andre steder. Derfor er der ikke plads til nedsættende og nedværdigende opførsel på SugarDaters®. For at undgå fornærmelser af vores brugere har vi valgt at skærpe konsekvenserne ved uacceptabel opførsel.

Da SugarDaters® er en datingside, hvor tonen er lidt mere direkte og folk er hurtige til at sige, hvad de leder efter, kan sproget også være lidt mere direkte. Dette er ikke som sådan et problem, men så snart man ikke forstår, hvor grænsen for almindelig pli og tone går, så opstår problemet. Dette kan hurtigt føre til en anmeldelse, eller i sidste ende til blokering af profilen.

Langt de fleste brugere forstår dog heldigvis, at skal man have succes på SugarDaters®, så skal kontakten foregå med helt almindelig forståelse for, at der sidder en person i den anden ende, og deres grænser for, hvad de finder sig i, er ikke anderledes end ude i den virkelige verden. Skal man have kontakt med andre, så skal man selvfølgelig tale med en respektfuld og høflig tone.