Stolte brugere søges til tv-program om sugardating

I forbindelse med et tema omkring kvinders seksuelle frigørelse anno 2016, arbejder tv-produktionsselskabet Snowman på at lave et program om sugardating. Snowman har blandt andet lavet “Gift ved første blik” og “Danmarks næste top model”.

Det nye program skal vise et nuanceret og positivt billede af konceptet sugardating. Der har været meget negativ medieomtale om emnet, men hvorfor ikke skildre det fra en positiv vinkel, hvor man viser nogle kvinder (og mænd) som er stolte af deres seksualitet, og hvem de er. Nogle mennesker, der ikke skammer sig over hvem de dater, hvor meget de dater, og hvordan de dater.

 

I en programserie håber vi på, at bryde med de negative fordomme og vil derfor rigtig gerne i kontakt med nogle kvinder (og mænd) som måske kunne have lyst til at medvirke. I første omgang blot til en uforpligtende og uofficiel snak, hvor vi kan få jeres syn på sagen.

 

Kontakt tv-tilrettelægger Simone Drechsler, hvis i har lyst og tid til at tage en snak med hende.

Email: simone@snowmantv.dk