Hvad gør VI for at komme falske profiler til livs? Og hvordan kan du hjælpe?

Kære Sugardater

Vi har igennem den sidste måned arbejdet på at gøre livet surt og hårdt for de falske profiler, der primært er på siden for at sælge billeder af andre end dem selv. Det har måske virket for nogen som om, at der er kommet flere, men det skyldes faktisk at vores blokeringer har været oftere og mere effektive. De opretter sig dog igen, og da de spærres hurtigt, så oplever I måske, at der er flere end før. Det er dog de samme personer, som igen og igen forsøger sig med disse tricks.

Den eneste helt sikre metode at komme dette til livs er, at man ikke køber billeder eller sender penge til nogle profiler, inden man mødes. Hvis INGEN købte eller sendte noget, så ville disse profiler hurtigt miste interessen for at prøve disse ting af.

Det er et brud mod vores regler, og derfor skal det anmeldes, hvis det sker. Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at falske profiler ikke får adgang til systemet, men da der er gratis oprettelse for visse profiltyper, kan vi ikke sætte en fuldstændig stopper for det uden at ramme ærlige og oprigtige brugere.

Vi indfører til stadighed flere tiltag for at komme det til livs, og det har førsteprioritet lige nu at sikre, at vi ikke oversvømmes af profiler, der giver sig ud som sugarbabes, men hvis eneste formål er at sælge en håndfuld billeder af andre eller narre penge ud af andre profiler.