LÆS DETTE: Kig efter falske profiler, hjælp os!

Den sidste uge er der i medierne skrevet en del om falske profiler på datingsites, og selvom vi på SugarDaters® gør meget for at sikre, at de profiler, der oprettes, ikke er falske, så vil der være profiler, som kommer igennem vores første tjek. Heldigvis er der en del indikationer på, om profilen er falsk, og hvis du lærer at kigge efter disse indikationer, så kan du hjælpe os med at få smidt de få snydere ud, der gemmer sig. Husk at anmelde profilen, hvis du støder på en eller flere af nedenstående indikationer. Det kan du gøre ved at anmelde siden på dennes profilside, eller ved at skrive til support@sugardaters.dk

1. Profilteksten og svarene er på dårlig dansk eller på dansk, der tydeligvis er maskinoversat

Det handler ikke om, hvorvidt der er stavefejl i teksten. Tværtimod. Se efter om det, der afsendes minder om en standard-tekst. Snydere sender sjældent personlige beskeder, i stedet sender de generiske beskeder rundt. Nogen gange er det tydeligt, at det er Google Translate, der har været på spil. Andre gange kan det være sværere at gennemskue. Generelt bør man være varsom, hvis man får beskeder, som ikke har noget personligt touch. Hvis man får en sådan besked, og man er interesseret i kontakt, så test profilen med et par personlige spørgsmål og se om profilen svarer personligt og uden at falde i en af nedenstående fælder.

2. Profilen prøver med det samme at trække dig på Skype eller på mail

Denne type af profiler, der ikke “gider” at skrive med dig på SugarDaters®, og som hurtigst muligt vil have dig på mail eller Skype er typisk snydere. Hvorfor skulle det være nemmere at skrive mails? Hvorfor vil de Skype med dig, inden I har snakket sammen? Grunden til, at de vil et andet sted hen og skrive, er, at de vil undgå vores filtre, der sorterer efter særlige ord, som vi har flagged som snydeord. Det er sandsynligvis en snyder, der har prøvet det før. Lad derfor være med at sende mails eller Skype med nogen, før du har afklaret punkt 1 med profilen. Insistér på at bruge SugarDaters® som kommunikationsplatform, så kan vi også ved snyd gøre noget ved denne bruger.

3. Profilen vil hellere snakke med dig på et andet datingsite

Særligt et datingsite har været meget fremme i skoene for at trække brugere fra SugarDaters® over på deres site. Hvis en bruger hellere vil kommunikere på et andet datingsite, så kan du være 100% sikker på, at profilen er falsk, og bare vil have dig til at betale for medlemsskab på en anden side. Hvis du støder på en profil, som på mail, Skype eller via anden kommunikation vil have dig over på en anden side, så underret os straks. Ud over at disse sites bryder med markedsføringsloven, så er de profiler 100% falske og skal slettes ASAP.

Har du allerede betalt et abonnement eller har oprettet en profil på en anden side på baggrund af denne oplevelse, så vil vi gerne høre fra dig, så vi kan sende et krav afsted til de sites, der benytter sig af disse metoder. Skriv til support@sugardaters.dk, så snart du fatter mistanke om en profil – eller anmeld den direkte i systemet. Kun ved fælles hjælp kan vi sikre at SugarDaters® bliver det første datingsite i Danmark uden falske profiler.