Sugardating handler om faste forhold

I sidste uge lancerede vi en undersøgelse blandt vores brugere, og den talte sit tydelige sprog både blandt sugardaddys/mommys og babes.

Næsten 90 % af alle, der svarede på vores undersøgelse, foretrak et fast sugarforhold frem for enkeltstående besøg. Det fortæller den historie, som vi bag SugarDaters® allerede har været klar over: At sugardating ikke er ret meget anderledes end almindelig dating. Det er stadig drømmen om nærvær og tryghed, om et fast forhold og om at opbygge følelser i forholdet, mere end det handler om en udveksling af ydelser.

For mange af vores brugere, så er det en kæmpe lettelse, at man ikke skal bryde isen med floskler om ens karriere og privatliv. I stedet kan man spørge direkte ind til de ønsker, som modparten har, og når man har oprettet en profil på SugarDaters®, så forventes det, at man er ret afklaret i forhold til, hvad man søger.

Og det er faktisk den største forskel mellem sugardating og almindelig dating. Sugardaters er personer, der ved, hvad de vil have, og hurtigt kan forklare det til modparten. Der skal ikke spildes unødvendig tid på forventningsafstemningen på tilfældige caféer og til rødvinsmiddage med svigerfamilien. I stedet afstemmes alle forventninger fra starten, inden det første møde. Det åbner op for en helt ny type date, hvor fokusset kan være på tilstedeværelse i stedet for, hvornår man skal spørge om børn, familie, karriere og fremtidsplaner.

Brug din profiltekst til afklaring

Det er altid en god idé at bruge sin profiltekst til at lave den første forventningsafstemning, for har man ikke en forventningsafstemmende tekst på sin profil, så kan man i hvert fald som babe godt forvente mange spørgsmål og forventningsafklarende mails. Vores brugere sender langt over 2.000 mails til hinanden om dagen, og det vidner netop om, hvor meget kommunikation, der foregår inden vores brugere rent faktisk mødes.

De fleste af vores brugere er travle mennesker, der ikke orker at spilde tiden på et cafémøde, hvor man hurtigt finder ud af, at forventningerne ikke matchede. Men det betyder ikke, at de drømme, vores brugere har, er anderledes end andre datingsiders brugeres drømme. Det er stadig drømmen om kærligheden og forholdet, der driver værket, men hos os er indledningen bare anderledes.

Sugardating er kommet for at blive, og selvom det måske ikke henvender sig til alle, så vil der altid være et behov for at have en platform, hvor man kan lave sine aftaler inden man mødes.